sbendixen.eu © 2007                    

 

TV 2

Gåden om Isabelles død

Gåden - om  Isabelles død
_________________________________________________________________

Tilrettelæggelse : Søren Bendixen og Jesper Mauritzen.
Produktion : Bastard Film A/S for TV 2 / DANMARK.
Sendt på TV2 : Torsdag 22. maj 2003 kl. 20.18
_________________________________________________________________

Hvorfor døde den 21-årige danske Isabelle alene på et hospital i Indien?

I februar 2001 bliver den 21-årige danske pige Isabelle fundet hårdt kvæstet på en motorvej i Indien. Fem døgn senere dør hun alene på et offentligt hospital i Mumbai. I to år har hendes søster forgæves forsøgt at finde ud af, hvad der skete i de fem døgn. Det har rejst to alvorlige spørgsmål: Fik Isabelle den hjælp fra Udenrigsministeriet, som en dansk statsborger kan forvente? Hvad skete der egentlig med Isabelle? Sammen med TV 2 dok. rejser søsteren til Indien for at finde svarene.

Det hele begynder midt om natten den 8. februar 2001. Isabelle Katchian bliver fundet svært kvæstet på en motorvej i udkanten af millionbyen Mumbai. Hun bliver bragt til et lille offentligt hospital, hvor hun bliver indlagt med kraniebrud. Hospitalets elendige forholdbetyder, at de ikke kan give hende den rigtige behandling. Den danske udenrigstjeneste bliver informeret af de indiske myndigheder, men venter 40 timer med at informere familien. Hvorfor?

Isabelle dør af infektioner
Da Isabelles søster, Marie-Lise Katchian,bliver informeret af Udenrigsministeriet, giver søsteren straks tilladelse til, at Isabelle flyttes til et privathospital og gør opmærksom på, at familien betaler regningen. Men Isabelle bliver ikke flyttet til et privathospital. I stedet flyttes hun til et andet offentligt hospital, hvor hun dør afinfektioner i forbindelse med kraniebruddet.

Udenrigsministeriet forklarer, at der ikke var nogle af de privathospitaler, man kontaktede, der kunne tage Isabelle med så kort varsel. En forklaring TV 2 dok. har efterprøvet, og som ikke er rigtig. Interne dokumenter fra ministeriet afslører da også, at forklaringen skal findes i en økonomisk begrænsning, som Udenrigsministeriet havde lagt. Ministeriets vagthavende i København havde givetbesked om, at det ikke måtte koste mere end 200 kroner om dagen at behandle Isabelle. Hvorfor? Familien havde sagt, at den nok skulle dække udgifterne.

Forbrydelse?
Der går fem dage fra Isabelle bliver fundet på motorvejen, til hun dør. Og det undrer både politiet og de ansatte på hospitalet, hvad en ung dansk pige lavede midt om natten på en motorvej i Indien. De har mistanke om, at hun har været udsat for en forbrydelse. Isabelle er hårdt kvæstet og taler i usammenhængende sætninger på dansk. Politiet beder konsulen i byen om at skaffe en dansktalende person, der måske kan hjælpe med at opklare, hvad der er sket. Men Udenrigsministeriet sørger ikke for, at der kommer en dansktalende person til hospitalet på trods af, at der på ambassaden i New Delhi – en times flyvning fra Mumbai - arbejder 12 dansktalende personer. Hvorfor sender Udenrigsministeriet ikke en dansktalende person?

Politiet konkluderer, at Isabelle døde i en trafikulykke. Men TV 2 dok. opsøger den retsmediciner, der obducerede Isabelle. Han har en helt anden og mere foruroligende forklaring.

 

 

 

Wikipedia

 

 

Terningerne kastes

hver dag for nye historier. Jeg arbejder som rejsende reporter på DR 1 programmet Horisont.